"Børn og teater
skal man lave - det første er nødvendigt, det andet er livsvigtigt!"
Ludvig Holberg.
"Teatergaleasen -
amatørteaterforening for Højer-egnen" blev stiftet på
en generalforsamling på Kiers Gaard i november 1983, og den 1. december
afholdtes det første konstituerende bestyrelsesmøde. Der var
flere grunde til at stifte en egentlig forening. For det første var
der et ønske om at sikre fortsatte teateropførelser på
Kiers Gaard. Bestyrelsen for Kiers Gaard var lige fra første færd
særdeles velvillig indstillet over for noget sådant. For det andet
havde forestillingerne "Historien om Hans" i 1982 og "De tre
Helligaftener" i 1983 vist, at der var mandskab nok til at bemande "Teatergaleasen",
og for det tredje gav befolkningens opbakning - både i form af tilskuertallet
og støtte i øvrigt - grundlag for en reel optimisme. "Teatergaleasen"s
allerførste teateropførelse blev Gustav Wieds "Skærmydsler",
som blev opført i "Hestestalden" under Folmer Christiansens
ledelse i januar 1984. Stykket blev senere genopført ved Dansk Amatørteater
Samvirkes Sønderjyske Kreds' generalforsamling på Kiers Gaard
i marts 1984. "Hestestalden" viste sig at være god til opførelse
af forskellige stykker, hvor der ikke kunne forventes et stort publikum. En
mulighed, der blev udnyttet flere gange senere. Men hovedvægten blev
lagt på teateropførelser i Kiers Gaards lade. Laden antog efterhånden
karakter af en rigtig teatersal. Vel nok én af landets smukkeste og
med en fremragende akustik under stråtaget. Salens specielle udformning
gør, at skuespillerne er meget tæt på publikum, hvilket
giver en helt speciel stemning ved teateropførelserne. Den første
bestyrelse for "Teatergaleasen" vedtog at opføre Ludvig Holbergs
"Den stundesløse". Dels var det 300-året for hans fødsel,
og dels ville man gerne prøve kræfter med et klassisk, dansk
stykke teater. Det viste sig at være et heldigt valg. Under Folmer Christiansens
ledelse blev der skabt en smuk forestilling med fire udsolgte huse. Det første
store skridt til at skabe en teatertradition i Højer var taget. Grundlaget
for de senere forestillinger blev skabt her; både tidspunktet for opførelserne
- det blev sommerforestillinger på grund af problemer med opvarmning
af laden i vinterhalvåret - der blev normalt spillet fire gange, og
selve organisationen af arbejdet med at skabe en teaterforestilling blev grundlagt
her. Holbergforestillingens succes gav bestyrelsen blod på tanden. Der
var grundlag for at arbejde videre, og der var grundlag for at sigte så
højt som muligt; nemlig at skabe teaterforestillinger, der mere og
mere lignede "rigtigt teater". Det blev en målsætning,
at når tilskuerne trådte ind i "Hestestalden" - teatrets
foyér - så kunne man med rimelighed forvente en teateroplevelse.
Det blev også en målsætning at forsøge at opføre
teaterstykker, som ingen andre amatørteatre "turde" binde
an med. Så vidt man vidste. Og endelig blev det en målsætning
at have tingene i orden så langt ned i detaljerne, som det overhovedet
var muligt. I efteråret 1984 vedtog bestyrelsen derfor at satse stort.
Det blev vedtaget at opføre Friedrich Dürrenmats " Den gamle
dame besøger byen ". Folmer Christiansen havde meddelt, at han
ikke længere ville stå i spidsen for "Teatergaleasen"s
opførelser, og bestyrelsen mente, at man skulle prøve kræfter
med en "udenbys" instruktør. Der blev forhandlet til flere
sider uden resultat. Foreningen havde ikke de økonomisk tilstrækkelige
midler. Derfor vedtog man at lade C.C. Rasmussen instruere forestillingen.
Arbejdet gik i gang, men allerede ved rollebesætningen opdagede man,
at der var satset for stort. Det var ikke muligt at besætte alle roller.
Specielt manglede der mandlige skuespillere. På et rollebesætningsudvalgsmøde
blev der derfor i løbet af ganske få minutter vedtaget at spille
George Bernard Shaws "Pygmalion". Det viste sig igen at være
et heldigt valg. Forestillingen blev særdeles godt modtaget af publikum
- fire udsolgte huse, og hvad der var nok så vigtigt for "Teatergaleasens"
videre færd: Pressen begyndte at lægge mærke til foreningens
aktiviteter. "Teatergaleasen" var nu for alvor søsat. Men
allerede i efteråret 1985 diskuterede bestyrelsen, at man skulle passe
på, at det ikke kun var "Tordenskjolds soldater" der lavede
teater i Højer. En ny tradition blev grundlagt: Det var et ønske,
at der skulle være nye mennesker med på scenen på Kiers
Gaard ved hver ny forestilling. Dels for at vise nye ansigter, men også
for at brede kredsen af aktive noget mere ud. Samtidig kom der flere nye mennesker
med i gruppen af såkaldte "praktiske folk". Bestyrelsen vedtog
i efteråret 1985 at spille endnu en klassisk forestilling. Det blev
vedtaget at lade sommerforestillingen 1986 blive Beaumarchais' "Figaros
Bryllup". Det var meningen, at "Teatergaleasens" egne folk
ville omarbejde det klassiske stykke til en mere moderne udgave. Men i efteråret
1985 havde Aalborg Teater premiere på "Figaros Bryllup" i
Mogens Pedersens bearbejdelse. "Teatergaleasen rettede henvendelse til
Aalborg og fik lov til at låne deres udgave. Det var ikke uden en lille
smule stolthed, at "Teatergaleasen" derpå rettede henvendelse
til Poul Dannow, om han ville instruere sommerforestillingen 1986. "Figaros
Bryllup" havde premiere på Kiers Gaard fredag d. 6 juni 1986 i
Poul Dannows instruktion. Denne forestilling blev en milepæl i "Teatergaleasens"
foreløbige historie. Aldrig havde der været så mange tilskuere
i Kiers Gaards lade, og aldrig havde "Teatergaleasen" haft så
megen pressebevågenhed. Men det afgørende var den virkning, som
Poul Dannows arbejde havde indadtil. Han fik skabt en "team-spirit",
som vil sætte sig spor lang tid fremover. Det var derfor naturligt at
bede Poul Dannow om at instruere sommerforestillingen 1987 også. Forinden
var der sat et nyt mærke i "Teatergaleasens" historie. Foreningen
søgte i efteråret 1986 om optagelse i "Sønderjydsk
Forsøgsscene". Og den 1. april 1987 blev "Teatergaleasen"
optaget. Denne optagelse fik stor betydning for "Teatergaleasens"
videre arbejde. Foreningen var kommet i "godt selskab", og det skabte
en formodning om, at det hidtidige arbejde havde været godt nok, og
at man var på rette vej. Men også økonomisk førte
optagelse i "Sønderjydsk Forsøgsscene" meget godt
med sig. Igennem Forsøgsscenens økonomiske støtteordning
kunne "Teatergaleasen" forbedre faciliteterne i systuen og på
scenen. I efteråret 1986 besluttede bestyrelsen, at sommerforestillingen
1987 skulle være en ægte farce. Det blev besluttet, at opføre
Georges Feydeaus "Fruer på viften". Denne forestilling opfyldte
de krav, som man i bestyrelsen stillede til en farce, hvis den skulle opføres
af "Teatergaleasen"; nemlig elegance og morskab. "Fruer på
viften" havde premiere den 25. maj 1987 i Poul Dannows instruktion. Sommerforestillingen
1987 fik et lidt specielt forløb, idet der for første gang blev
spillet fem gange. Sønderjyllands Amt "købte" nemlig
en forestilling og inviterede amtsrådet, UK-forvaltningen, Højer
byråd, Kiers Gaards bestyrelse og Kiers Gaards støttekreds. "Teatergaleasen"
havde nu opført fire sommerforestillinger, hvor hovedvægten havde
ligget på det morsomme teater. Disse fire forestillinger havde skabt
formodninger om, at der var talent og kræfter nok til at give sig i
kast med alvorligere og mere dramatiske stykker. Bestyrelsen besluttede sig
derfor til at forsøge at opføre én af dansk dramatiks
store klassikere; "Parasitterne" af Soya. Hvis nogen kunne lede
iscenesættelsen af denne forestilling, måtte det være Poul
Dannow. Han indvilligede, og "Parasitterne" havde premiere den 7.
juni 1988. Denne forestilling krævede utroligt meget af de medvirkende
- både på og udenfor scenen. Men resultatet blev særdeles
tilfredsstillende. I efteråret 1988 stod bestyrelsen igen overfor det
sværeste af alt arbejdet; nemlig vedtagelsen af den næste sommerforestilling.
Der var et ønske om igen at vende tilbage til en klassisk komedie,
at ændre på det mere traditionelle scenebillede med de tre vægge
og at forsøge at få børn med på scenen. Det blev
besluttet at opføre Ludvig Holbergs "Jean de France" og én
af "Teatergaleasens" egne folk - Per Loldrup - blev instruktør.
Der var mange problemer i "Jean de France": Var sproget ikke for
gammeldags? Og der var ingen børn med! Disse problemer blev løst
ved, at Holbergs tekst blev gennemskrevet af C.C. Rasmussen, så den
blev mere forståelig for et moderne publikum. Men uden at miste det
klassiske præg. Instruktøren Per Loldrup udarbejdede nogle for-
og mellemspil. Så den 22. maj 1989 havde "Jean de France"
premiere på scenen på Kiers Gaard. Systuen, scene-, lys- og lydfolk
anstrengte sig til det yderste, og der blev skabt en perfekt illusion af et
1700-tals gadebillede med mange børn og "andet godtfolk".
Igen fik "Teatergaleasen" fire udsolgte huse. Sommerforestillingen
1990 blev et meget omdiskuteret stykke. Man besluttede at opføre den
engelske samfundsrevser og Nobel-pristager George Bernard Shaws "Heartbreak
House". Teksten blev lånt af Det Kgl. Teater, men "Teatergaleasen"
syntes ikke, at stykkets titel var dækkende for idé og indhold.
Efter forhandling med Det Kgl. Teater blev titlen "De Bristede Hjerters
Hus". Instruktøren blev igen én af teatrets egne folk;
Willy Yndgaard. Arbejdet gik i gang omkring nytår, og det skulle vise
sig, at det nok var det sværeste arbejde, som "Teatergaleasens"
folk, indtil nu havde haft. Flere gange undervejs var man tæt på
at opgive, men instruktøren Willy Yndgaards store entusiasme og tro
på, at det nok skulle lykkes, bragte forestillingen sikker i havn. Det
var trætte teaterfolk, der gik hjem efter den sidste forestilling den
1. juni 1990. Efter at have opført den alvorlige, men noget givende
"De Bristede Hjerters Hus", blev det besluttet at sommerforestillingen
1991 skulle være "skæg og ballade". Jagten gik ind på
en farce. Men dog en farve, der opfyldte de tidligere opstillede krav; elegance
og morskab. Mange farcer blev gennemlæst, og man endte ved Claude Magniers
"Gode råd er dyre". Vel vidende, at farcer ikke altid har
det helt store kunstneriske indhold, blev der satset på tempo og timing.
Ligeledes skulle der - som sædvanlig - satses stort på kostumer,
scenebillede og lys og lyd. Instruktionen blev lagt i hænderne på
Per Loldrup, og forestillingen havde premiere den 4. juni 1991. For første
gang oplevede "Teatergaleasen" med denne forestilling, at stå
overfor så mange andre teatres problemer; for det første en markant
nedgang i tilskuertallet, og for det andet kritik af stykkets niveau. Kritikken
rettede sig ikke mod det arbejde, der blev udført, men mod stykkets
indhold og tekst, som nogen fandt for dårligt. Det var ikke alt i kritikken,
som "Teatergaleasen" var enig i, men nedgangen i tilskuertallet
var bekymrende. Var det udtryk for en holdning til "Teatergaleasens"
arbejde, eller var det en almindelig afmatning i forhold til at gå i
teater på Kiers Gaard? Resultatet af denne diskussion, og det, at man
nu i de sidste to år havde spillet relativt moderne forestillinger,
førte til, at man vendte tilbage til én af de store klassikere.
Det blev besluttet, at sommerforestillingen 1992 skulle være Molieres
"Den Indbildt Syge". Bestyrelsen besluttede, at denne gang ville
man forsøge at ansætte en professionel instruktør. Dels
for at tilføre arbejdet ny inspiration, og dels for på denne
måde at lære teatrets aktive nye ting. Der blev forhandlet til
flere sider, men det lykkedes ikke foreningen at skaffe de nødvendige
økonomiske midler. Gode råd var nu virkelig dyre. "Teatergaleasen"
rettede henvendelse til Poul Dannow, og han sagde ja! Alle sejl blev sat til,
og den 31. maj 1992 havde "Den Indbildt Syge" premiere. Resultatet
af arbejdet var særdeles tilfredsstillende, og hvad der var nok så
vigtigt: Publikum vendte tilbage I efteråret 1992 besluttede bestyrelsen
at opføre "Annie Get Your Gun". Et af "Teatergaleasen"s
store ønsker; nemlig at lave en forestiling med mange medvirkende,
børn og voksne, sang og musik skulle realiseres. Man kan vel nok med
øjnene i bakspejlet - tillade sig at have positive forventninger til
den forestilling. Det må vel være på sin plads her at forsøge
at vurdere det arbejde, der er udført igennem årene i "Teatergaleasen".
Har foreningen foreløbig arbejdet sig hen imod de mål, der blev
sat ved foreningens stiftelse i 1983 ?
Nemlig
- at skabe et amatørteater med regelmæssige forestillinger på
Kiers Gaard.
- at engagere så mange mennesker som muligt i arbejdet.
- at gøre forestillingerne så gode som overhovedet muligt.
- at skabe et aktivt teatermiljø i Højer, der giver både
publikum og aktive gode oplevelser.
- at skabe forestillinger med et vist niveau?
Konklusionen må blive: Ja, det er lykkedes. Kritik har der vært
undervejs, både af valg af forestillinger og deres opsætninger.
Det kan ikke undgås, det må være sådan. Der har også
været kritik af, at "Teatergaleasen" var for lukket og for
"indspist". Et blik på listen over aktive gennem årene
må kunne afkræfte denne kritik. Der er blevet udført kolossalt
meget arbejde i foreningen, og mange mennesker har haft stor fornøjelse
af at arbejde med teater på Kiers Gaard. Men alt dette var ikke lykkedes
uden støtte udefra. Lige fra første færd var Kiers Gaards
bestyrelse positivt indstillet. Bestyelsen har givet "Teatergaleasen"
en helt uvurderlig hjælp og støtte. Højer kommune og Højers
lokale handlende har også deres store andel i, at arbejdet er lykkedes,
som det er. Glemmes skal sandelig heller ikke "Sønderjysk forsøgsscene",
hvis opbakning har haft afgørende indflydelse. Men når alt kommer
til alt er der én part, som slet ikke kan undværes; nemlig et
stort og trofast publikum. Højers borgere giver ved deres store fremmøde
til "Teatergaleasens" forestillinger nye kræfter og ny inspiration
til arbejdet fremover.
Arbejdet er slet ikke slut. Det er jo kun lige begyndt.