Kiers Gaard

Allerede omkring år 1400 omtales den store smukke marskgård i den sydvestlige del af Højer og i 1436 blev den solgt til dom kapitlet i Ribe. Gården havde pligt til at yde gæsteri til de høje gejstilge. Om deres fornemme, men kostelige besøg har været synderligt velkomne, er en anden sag. Ved reformationen kom gården under kronen og efter at rigsfeltherre Hans Schack i 1663 overtog den ved en byttehandel, var dens besiddere i et par hundrede år fæstere under Schackenborg.

I 1739 rykkede familien Todsen ind på gården, idet Peter Todsen giftede sig til den. Foruden marskgårdens normale indtægter havde den i 1728 stor økonomisk fordel af sin forpagtning af østersskabning i Vadehavet. Det stråtækte hus sydvest for gården tjente som østerspakhus, og hedder stadig Østershuset. Før digebygningen i 1860 kunne man sejle næsten helt hen til gården. I midten af 1700-tallet nedbrændte gården to gange med et par års mellemrum og i 1759 er de nuværende bygninger opført, Fiskerhuset dog i 1890. Familien Todsen sad på huset til 1884, hvor Hans Chr. Kier overtog den. Først da fik den dette navn. Den forblev i familien Kiers eje indtil 1973, hvor den blev købt af Højer Kommune og Sønderjyllands Amt i fællesskab. Idag ejes hele ejendommen af Sønderjyllands Amt. KiersGaard er som bekendt nu hjemsted for Teatergaleasen, der opfører deres stykker i laden af Kiers Gaard.