Vedtægter for "Teatergaleasen"

§ 1. Foreningens formål er

Stk. 1. At samle som medlemmer mennesker, der er interesserede i at medvirke ved opførelse af amatørskuespil eller på anden måde fremme amatørteatervirksomheden på Højer-egnen.

Stk. 2. At udvælge og opføre amatørskuespil.

§ 2. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. marts med følgende dagsorden : Beretning Regnskab Evt. vedtægtsændringer Valg af 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer Valg af suppleant Valg af revisor Fremtidigt arbejde Evt. Generalforsamlingen bekendtgøres 14 dage før afholdelsen i en af egnens aviser. Evt. forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

§ 3. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år; skiftevis afgår 2 og 3. Den konstituerer sig selv.

§ 4. Bestyrelsen nedsætter de udvalg, den finder påkrævede til at udvælge skuespil, finde den nødvendige arbejdskraft, besætte rollerne, udarbejde øveplaner og tilrettelægge opførelser.

§ 5. Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

§ 6. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

§ 7. Der vælges 2 suppleanter for 2 år; hvert år afgår én.

§ 8. Der vælges 2 revisorer for 2 år; hvert år afgår én.

§ 9. Evt. vedtægtsændringer skal godkendes på generalforsamlingen med 2/ 3 af de fremmødte.

§ 10. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 3 bestyrelses- medlemmer ønsker det.

§ 11. Foreningen kan ophæves, når det vedtages på generalforsamlingen med 2/ 3 af de fremmødte medlemmers stemmer. Skriftlig forslag om ophævelsen skal tilsendes medlemmerne 10 - 14 dage før den pågældende generalforsamling.

§ 12. Ved foreningens ophævelse tilfalder den eventuelle formue Digeskolens teaterkonto.

Vedtaget på generalforsamlingen
den 30. oktober 1989.