Ludvig Holberg : "Den Stundesløse"
Instruktion: Folmer Christiansen - Premiere: 27. maj 1984 - Opført 4 gange


Oldfux (Steen Tygesen), Peder Eriksen (Jakob Nielsen), Pernille (Kirsten Fritzbøger), Magdelone (Agnes Bossen), Vielgeschrei (Erik Kiil), Leonhard (Arne Hou), Leonora (Jytte Præstgaard), Leander (Per Loldrup), Erik Madsen (Svend Wind).

Pressen Skrev...
Teatergaleasen af Højer stod i aftes ud af Højer havn med Ludvig Holbergs Komedie, "Den Stundesløse", ombord. Lad det være slået fast med syvtommersøm - der er vind i sejlene og rigeligt med vand under kølen. Komedien blev opført fornemt og flot, og elhedsindtrykket kan kun glæde gamle Holberg i sin himmel.

Kostumerne i stykket er et kapitel for sig. De er blevet til for små midler og mange tilvirket af gamle gardiner. Men det kan ikke ses. Der er prompt og pragt over det hele.

Teatergaleasen kan roligt sejle videre. Ved roret, som instruktør står Folmer Christiansen, og hans instruktion vidner og indleven og præcision. Sejl støt videre i Højer. Der er rigeligt vand under kølen. Holberg er ikke for enhver, men amatørskuespillerne i Højer magtede det - Til fulde.

Teatergaleasens opførelse af Ludvig Holbergs "Den Stundesløse" på Kiers Gaard i Højer gav et overskud på mellem 4000 og 5000 kr. 700 mennesker overværede forestillingerne, og det er det samme som fuldt hus næsten hver af de fire aftener, forestillingen gik over scenen.