P.A.C de Beaumarchais : "Figaros Bryllup"
Instruktion: Poul Dannow - Premiere: 6. juni 1986 - Opført 4 gange

Scene fra "Figaros Bryllup"
Unge piger (Anne Kathrine Pallesen og Inger Krog), Cherubino (Tina Rosenkilde), Fanchette (Tanja Wendicke), Antonio (Lorens Hansen), Grev Almaviva (Per Loldrup), Grevinde Rosina (Lis Hindrichsen).

Pressen Skrev...

Den røde lygte er ude hver aften på Kiers Gaard: Teaterfolk i Højer trak 800 mennesker fra VM-skærmen. Figaro dansede sin brudevals ved premieren i aftes på Kiers Gaard i Højer. Og det var en brudevals uden slinger. Teatregaleasens amatørskuespillere har knoklet med tekster, mimik, kostumer, lys og lyd, men knokleriet har båret frugt. Resultatet kan de være særdeles godt tilfreds med, og forestillingen går over scenen - morsomt, let og elegant.

Der er mængder at glæde sig over i "Figaros Bryllup", og amatørerne kan være tilfredse. Kostumerne er i særklasse, og sminken er også særdeles fornem. På lyd-og lyssiden er der kælet for detaljerne. Ikke mindst i slutscenen i parken viser folkene bag knapperne, Jørn F. Petersen, Michael Larsen og René Brink, at de også mestrer deres opgave.